Spørgsmål og svar vedr. afkøling af fjernvarmevand

 

  • Hvorfor skal fjernvarmevandet afkøles mest muligt?
    • Afkølingen af fjernvarmevandet har stor betydning for varmeværkets driftsøkonomi og dermed for varmepriserne. Hvis ikke fjernvarmevandet afkøles effektivt hos forbrugerne, skal der opvarmes og udpumpes langt større mængder fjernvarmevand fra varmeværket end nødvendigt. Dette betyder et større varmetab og et større energiforbrug. En unødig stor mængde fjernvarmevand kan også medføre at det bliver nødvendigt at udskifte pumper, og ikke mindst rørledninger med store omkostninger til følge.

 

  • Hvorfor kommer kravet om afkøling med minimum 35 grader pludseligt nu?
    • Kravet om en årsafkøling på minimum 35 grader er ikke nyt, men har været gældende i mange år. Der er ligeledes et krav om at vandet højst må være 35 grader varmt når det returneres til varmeværket

 

  • Jeg bor til leje, så er det vel udlejers og ikke mit problem?
    • Jo! Som forbruger er det også dit problem. Dårlig afkøling kan både skyldes den måde varmeanlægget anvendes på og anlæggets tekniske tilstand. Det bør derfor være et samarbejde mellem ejer og lejer at få boligens varmeanlæg til leve op til kravene. Hvis der i fremtiden bliver opkrævet ekstra afgift fordi der ikke afkøles tilstrækkeligt er det dig som forbruger der skal betale.
 
  • Hvordan kan man vide om man afkøler fjernvarmevandet godt nok?
    • Sidste årsafkøling kan ses på årsopgørelsen. Endvidere kan årsafkølingen for de sidste 5 år ses på den styringstabel som fremsendes sammen med varmebudget og årsopgørelse.
    • Den øjeblikkelige afkøling i grader, der er forskellen på fjernvarmevandets temperatur før og efter varmeinstallationen, kan ses på varmemåleren ved at trykke på knappen med den trekantede pil, og ”bladre” gennem menuen indtil der vises:  ”t1-t2” i displayet. Tryk her for guide til varmemåler

 

  • Er det ikke varmeværkets opgave at sørge for at afkølingen er i orden?
    • Nej. Ansvaret for afkøling ligger hos forbrugeren. Varmeværket skal sørge for at levere varmt fjernvarmevand frem til forbrugeren. Det er forbrugerens/husejerens ansvar at varmeinstallationen er bygget og anvendes således at afkølingskravet overholdes.

 

  • Hvad kan jeg selv gøre for at få en bedre afkøling?
    • Hvis man har radiatorer er det er en god idé at stille termostaterne på alle radiatorer i samme rum ens. Man bør bruge alle radiatorer i rummet og ikke bare en enkelt.
    • Mens røret der løber til radiatoren føles varmt, skal røret der løber fra radiatoren føles koldt.
    • Indstil temperaturen på vandvarmer til varmt brugsvand korrekt, så vandet ikke er mere end 55 grader varmt. Tryk her for video med gode råd om fjernvarme

 

  • Jeg har stillet radiatorer og vandvarmer rigtigt, men afkølingen er stadig meget lav, hvad gør jeg så?
    • Problemet kan skyldes tilkalkning af vandvarmer eller fejl på termostater eller andre komponenter i anlægget. Det anbefales at få en fjernvarmekyndig VVS installatør til at gennemgå anlægget og udskiftet evt. defekte dele.

 

  • Kan man ringe efter varmeværket og få gået installationen efter for fejl?

 

 

  • Hvad koster det hvis man ikke afkøler fjernvarmevandet godt nok?
    • Høng Varmeværk opkræver endnu ikke ekstra afgift for dårlig afkøling. Men da det snart kan blive aktuelt, anbefales det at man allerede nu begynder at få bragt afkølingen på plads.

 

  • Er det lovligt hvis varmeværket opkræver ekstra afgift for dårlig afkøling?
    • Ja. I henhold til varmeværkets tekniske leveringsbestemmelser kan værket opkræve betaling for omkostninger som følge af dårlig afkøling. Ekstra afgift for dårlig afkøling er i øvrigt almindeligt anvendt af fjernvarmeværker landet over.